Europa-Kommissionens offentlige høring om minimumskravene til transmittering af oplysninger i forbindelse med udøvelse af aktionærrettigheder

 

Den 11. april 2018 udstedte Europa-Kommissionen en høring om de tekniske standarder i forbindelse med artikel 3a - 3c (facilitering af samspillet mellem børsnoterede selskaber og aktionærer) i det ændrede direktiv om aktionærrettigheder. Høringen er kun åben i 4 uger, og fristen for tilbagemelding er den 9. maj 2018. Læs udkastet til gennemførelseslovgivningen her.

Hvad er aktionærrettighedsdirektivet?

Aktionærrettighedsdirektivet (2007/36/EC) blev oprindeligt vedtaget af Den Europæiske Union i 2007 med henblik på at forbedre aktionærernes rettigheder i børsnoterede selskaber. Under finanskrisen var det opfattelsen, at mange aktionærer støttede kortsigtet investering i børsnoterede selskaber, så EU-Kommissionen reviderede direktivet for at skabe forbedrede vilkår for langsigtet aktionærengagement.

I juni 2017 blev en revidering af direktivet (EU 2017/828) offentliggjort i EU's Tidende. Mens noget af direktivet skal være indarbejdet i national lovgivning senest den 10. juni 2019, kræver andre områder udvikling af tekniske standarder vedrørende formater, og der blev nedsat en ekspertgruppe med henblik på at fastlægge standarderne, som skal være på plads inden september 2018 og som vil træde i kraft fra september 2020.

Hvad er de vigtigste konsekvenser for udstedere og aktionærer?

Der er fokus på minimumskravene til aktionæridentifikation, transmittering af oplysninger og en lettere udøvelse af aktionærrettigheder. Scopet af gennemførelsesdirektiverne, der blev defineret i 2017-direktivet, forekom relativt snævert og specificerede typer og formater for de oplysninger, der skulle transmitteres, herunder deres sikkerhed og interoperabilitet og fristerne, der skulle overholdes. Ved vores første evaluering synes udkastet at gå ud over dette mandat på visse områder med indførelsen af yderligere krav. Endvidere er der elementer i udkastet, der er tvetydige og som kan fortolkes.

Bemærk, at selv om direktivet skulle have begrænset indflydelse grundet de juridiske fortolkninger i dansk ret, vil indførelsen af standardiserede processer og tidspunkter mv under de tekniske standarder kunne påvirke vores lokale marked af den årsag, at markedsdeltagerne søger en fælles tilgang til alle markeder. Selvfølgelig er der også potentielle fordele ved harmonisering, men bekymringerne i forhold til processer og indholdet i udkastet skaber risiko for utilsigtede konsekvenser.

I mangel af yderligere afklaring fra Kommissionen mener vi, at den mest hensigtsmæssige tilgang er at anlægge et forsigtighedsprincip og anvende en bogstavelig fortolkning af hvert krav. Nedenfor redegøres der for de vigtigste overvejelser for udstedere:

Aktionæridentifikation - forespørgsler og svar

Direktivet respekterer fortsat medlemsstaternes definition af en aktionær som den part, der er opført i ejerbogen for danske udstedere, og derfor er der allerede på det danske marked fuld gennemsigtighed for aktionærerne i det omfang, at aktionæren har valgt at blive navnenoteret. Udenlandske aktionærer registreres kun med navnet på den anvendte nominee eller i eget navn på en segregeret konto.

Der er dog en vis risiko for, at standardiseringen af processen på et paneuropæisk plan kan medføre konsekvenser. Den nuværende proces for Shareholder ID indebærer, at udstedere (eller deres agenter) skriver til stakeholders, der har en interesse i værdipapiret, hvor svar sendes direkte tilbage. I forslaget (artikel 9, stk. 6) hedder det, at "anmodningen om at udlevere aktionæridentitet foretaget af en udsteder eller tredjemand udpeget af udstederen, fremsendes af formidlere, i overensstemmelse med anmodningens anvendelsesområde, til den næste mellemmand i kæden uden forsinkelse". Hvis en anmodning fremsendes gennem kæden, vil den endelige respondent ikke nødvendigvis kende detaljerne i den registrerede aktiebeholdning, og der er risiko for, at udstederen ikke vil være i stand til at afstemme de modtagne data.

Transmission af information

Artikel 3b) i direktivet refererer til kravene om at sende information gennem formidlingskæden, men giver en særlig undtagelse for udstedere, der allerede kommunikerer direkte med deres aktionærer. Et nyt krav til udstederne om at sende bekræftelser om rettigheder (i forbindelse med afstemning) til aktionærer giver anledning til bekymring på grund af, at:

  • Det potentielt går ud over anvendelsesområdet for det oprindelige direktiv, som ikke direkte henviser til sådanne bekræftelser
  • Det er uklart, om det kun gælder, hvis udstederen ikke kommunikerer direkte med aktionærerne
  • Det formodede formål med bekræftelserne er at hjælpe investorer med at afstemme deres underliggende positioner og reducere usikkerheden i forbindelse med afgivelse af stemmeinstruktioner. Dog falder registreringsdatoen for danske generalforsamlinger syv dage før mødet. Først på dette tidspunkt har udsteder mulighed for at fortælle om den enkeltes aktionærs gældende beholdning. Men registreringsdatoen er de facto samtidig udstederens frist for modtagelse af proxyinstrukser.
  • Som konsekvens heraf vil sådanne bekræftelser blive modtaget for sent i forhold til at kunne afgive stemme, og vi mener ikke, at der er nogen begrundelse for, at udstedere skal pålægges betydelige omkostninger for at generere disse bekræftelser.
  • Der er en række bekymringer i forbindelse med udkastet til bestemmelserne, hvilket gør hensigterne og forpligtelserne uklare.
Stemmebekræftelse

Direktivet pålægger udstederne en ny forpligtelse til at:

  • Levere en elektronisk bekræftelse med kvittering for alle stemmer, der er afgivet elektronisk.
  • På anmodning at levere bekræftelse på, at stemmerne er blevet registreret og optalt af selskabet efter mødet.

Vi er bekymrede for, at bekræftelsen af modtagelsen af stemmer er alt for kompliceret, da det kræver, at detaljerne for de modtagne stemmer gengives i bekræftelsen. Da kravet kun gælder, når stemmerne modtages elektronisk, skal det tage hensyn til, at en elektronisk kvittering allerede er et grundlæggende element i alle data interfaces. Tilføjelse af dataindhold tjener ikke noget nyttigt formål i denne sammenhæng og vil simpelthen kræve, at alle interfaces skal tilpasses, hvilket tilføjer unødvendig båndbredde samtidig med, at det øger omkostningerne og kompleksiteten.

Bestemmelserne vedrørende post-møde bekræftelserne indeholder også nogle bekymringer i forbindelse med udkast, der skaber usikkerhed i forhold til forpligtelserne.

Hvad sker der nu?

Som nævnt ovenfor er der stor usikkerhed om direktivets endelige omfang, da store dele af teksten og den underliggende hensigt er uklar.

Computershare vil svare på høringen for at fremsætte bemærkninger til ovennævnte punkter og vil også gøre en indsats for at sikre større klarhed i den endelige tekst. Vi opfordrer på det kraftigste danske udstedere til at gøre sig bekendt med de foreslåede krav og overveje at reagere på høringen.

Kontakt Michael Kjøller-Petersen på michael.kjoellerpetersen@computershare.dk, hvis du har brug for yderligere oplysninger, eller hvis du gerne vil diskutere vores tilgang.