4 hurtige spørgsmål til Claus Wiinblad, ATP

 
Anbefalingerne for aktivt ejerskab følges nu af 30 institutionelle investorer. I 2016 udsendte Komitéen for god Selskabsledelse 7 anbefalinger til aktivt ejerskab (PDF) med virkning fra 2017. De danske institutioner efterlever disse anbefalinger i stor udstrækning og har i visse tilfælde efterlevet dem på forkant. Det gælder bl.a. for ATP, som vi har stillet en række spørgsmål inden den kommende generalforsamlingssæson for alvor går i gang. ATP vil også i år være aktive på generalforsamlingerne:


1. Hvor mange generalforsamlinger deltager ATP på i denne sæson?

Vi har en strategi om at deltage på et flertal af de danske generalforsamlinger, hvor vi ejer aktier. Det skal ses som en del af vores kontinuerlige dialog med selskaberne, og det kommer aldrig som en overraskelse for selskaberne, hvad det er, vi vil påpege. I 2017 deltog vi i 26 generalforsamlinger, og det bliver sandsynligvis i samme størrelsesorden i 2018. Positionens størrelse og konkrete hændelser i selskabet afgør vores prioritering af fysisk fremmøde eller fremsendelse af instruktionsfuldmagt. I forhold til vores udenlandske ejerskab, hvor vores indflydelse er begrænset, stemmer vi også på vores aktier, men har ikke samme mulighed for løbende dialog med selskaberne som i Danmark.


2. Der har været stort fokus på ledelsens aflønning, og det ser også ud til at blive et tema på årets generalforsamlinger. Hvordan definerer ATP rimelig aflønning af ledelsen?

Det kan der ikke gives noget entydigt svar på, for det er ikke muligt at skære alle selskaber over en kam og lave generelle beløbsgrænser. Hvert enkelt selskab skal vurderes individuelt under hensyntagen til branche, geografi, konkurrencesituation mv. Det betyder også, at der er eksempler, hvor vi kan gå med til incitamentsprogrammer, der kan synes store, så længe, at vi mener, de er med til at skabe værdi for aktionærerne. Det afgørende for os er, at de er skruet rigtigt sammen, så der er sammenhæng mellem ledelsens og vores interesser som aktionærer. Men overordnet kan vi sige, at danske topchef-lønninger har nået et niveau, så de er sammenlignelige med de øvrige nordeuropæiske lande. Vi er i aktiv dialog med selskaberne og forsøger at påvirke dem i en retning, der gavner os som aktionærer.


3. Har ATP en grænse for hvornår der er tale om "overboarding"?

Bestyrelsesarbejdet er de seneste år blevet mere komplekst og dermed mere tidskrævende. Det gælder for menige bestyrelsesmedlemmer og for formanden for bestyrelsen. Vi har derfor et øget fokus på antallet af bestyrelsesposter, som en enkelt person kan påtage sig. For de danske selskaber er det en case-by-case analyse, idet der kan være stor forskel i arbejdsbelastningen i de forskellige bestyrelser. Endvidere er der stor forskel på, om det er en CEO eller et professionelt bestyrelsesmedlem, der er tale om.


4. Hvad er ATPs holdning til hybrid møder og virtuelle generalforsamlinger?

Vi bakker op om digitalisering af generalforsamlingen og har været meget tilfredse med indførelsen af digital afstemning. Dog er det kun relevant på de generalforsamlinger, hvor det er overvejende sandsynligt, at der rent faktisk kommer en afstemning. De virtuelle generalforsamlinger giver helt sikkert mening for nogle selskaber, men langt hen ad vejen vil vi nok prioritere et fysisk fremmøde og ad den vej gøre vores indflydelse gældende.


Læs også:

Tyske generalforsamlinger - kan vi lære noget, eller er vi bare bedst!

Digitalisering af generalforsamlingen tager fart i landene omkring os

Mærkesagerne hos Dansk Aktionærforenings generalforsamlingsudvalg



Tal med os

Vil du høre mere om, hvordan vi kan hjælpe med dine generalforsamlinger og aktionærmøder? Tal med en af vores eksperter i dag – vi står klar til at hjælpe dig.
Kontakt os